Strikkeopskrift til Winter Pastel Cap af Pastelkollektivet
Her er kasketten strikket i Önling No 15, No 10 og No 12, som er en tråd merino, en tråd silk-mohair og en tråd uld/bomuld holdt sammen. Resultatet er en blød og varm kasket, og med mulighed for at vælge flere farver sammen, der giver et flot farvespil.
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :)
Størrelser: 1 (2)
Størrelserne svarer til et hovedmål på 56 og ned (1) og 56 og op (2)
Mål:
Kasketten måler 14 (16) cm målt fra toppen og ned når den ligger fladt, og og måler i omkreds ca 52 (54,5) cm når den er bundet stramt ind. Den er justerbar, idét den bindes rundt om hovedet med en i-cordlænke.
Materialer:
Farve A. 1 tråd fra Önling 50 g / 175 m: 50 (50) g
Sammen med
Farve B: 1 tråd fra Önling 25 g / 210 m: 25 (25) g
Sammen med
Farve C: 2 tråde fra Önling 115 g / 800 m: 1 (1) cones
Der strikkes med 4 tråde gennem hele arbejdet.
Farver: På billederne i opskriften er der strikket i farverne No 15 isblå (1036), No 12 lyseblå (11) og No 10 tegrøn (3211)
Vejledende pinde: 4 mm rundpind (40 og 60 og/eller 80/100 cm)
Strikkefasthed: 22 m x 28 p rib (3 r, 2 vr) på pind nr. 4,5 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning.
Fremgangsmåde: Kasketten strikkes i glatstrik, med i alt fire tråde holdt sammen. Hue og skygge strikkes hver for sig, og til sidst monteres skyggen på huen. Du skal bruge en indsats til skyggen. Denne model passer til en standardskygge. Du kan se mål nederst i opskriften. Jeg har fundet en brugt kasket i genbrug, sprækket den op, og taget skyggen fra den.
Lidt om Pastelkollektivet:
Designeren bag 'Pastelkollektivet' hedder Lærke Back, og man kan følge Lærke og hendes strikkede projekter på Instagram, Pastelkollektivet. Et af Lærkes designs er for nyligt udgivet i bogen 52 Weeks of Easy Knits, udgivet af Laine.